En hjemmeside på flere sprog: det skal du beslutte, før du oversætter

Virksomheder tilføjer som regel et sprog, når den første udenlandske kunde dukker op, eller når et nyt marked er i planen. Den hyppigste fejl er at se det som en opgave for en oversætter: teksten bliver oversat, men hjemmesiden taler stadig til hjemmemarkedet, i hjemmevalutaen og med lokale eksempler. Her er de beslutninger, der er værd at træffe først.

1. Hvilke sprog, og hvorfor

Start med de markeder, hvor du faktisk vil sælge, ikke med en liste over sprog, det ”føles rigtigt” at have. Hvert sprog er en løbende udgift: oversættelse af alt nyt indhold, kontrol af formularer, svar på henvendelser. To gennemarbejdede versioner er bedre end fem, hvor tre er forældede.

Spørg dig selv, hvem der svarer på en henvendelse på dansk eller svensk. Hvis ingen gør, lover siden på det sprog noget, virksomheden ikke kan levere.

2. Oversættelse eller lokalisering

Lokalisering er mere end ord:

• Priser og valuta. Et beløb i euro eller zloty på en side til Danmark tvinger kunden til at regne. Vis priser i markedets valuta og lokale skrivemåde, med moms angivet, som det er almindeligt der.
• Formater. Datoer, klokkeslæt (med tidszone, hvis du booker samtaler), telefonnumre med landekode.
• Eksempler og beviser. Anmeldelser og projekter fra det marked, du skriver til, virker bedre end dem fra andre lande.
• De ord, kunderne søger på. En ordret oversættelse af dit ydelsesnavn er ikke nødvendigvis det, folk skriver i søgemaskinen. Lav en separat søgeordsanalyse for hvert sprog.

3. Adresser

Den enkleste og oftest anbefalede løsning er undermapper: firma.com/da/, firma.com/sv/. Hele domænet opbygger ét samlet omdømme hos søgemaskinerne, og det er enkelt at drive. Separate landedomæner (firma.dk) giver mening, når virksomheden driver forretning i landet som en lokal aktør, men hvert af dem skal opbygges for sig.

Oversæt også selve adresserne: /da/ydelser/hjemmesider siger mere til en dansk besøgende og en søgemaskine end /da/services/websites.

4. Hreflang: hvilken version til hvem

Hver side skal pege på sine modstykker på de andre sprog med hreflang-tags, og én version skal være standard (x-default). Så viser søgemaskinen den danske side til en dansker, ikke den engelske. Betingelsen er, at modstykkerne findes og peger tilbage på hinanden. Et link til en side, der aldrig blev oversat, er en fejl.

5. Sprogvælgeren

• Før til den samme side på det andet sprog, ikke til forsiden. Den, der læser om priser på branding, vil gerne læse videre om dem.
• Omdiriger ikke automatisk ud fra IP-adresse eller browserens sprog. En polak i København vil måske ikke have den danske version, og søgemaskinernes robotter ser måske aldrig de andre versioner.
• Hvis du bruger flag, så giv dem sprognavne til skærmlæsere, og husk, at et flag står for et land, ikke et sprog.

6. Alt, hvad der sker efter klikket

Formularen, fejlmeddelelserne, bekræftelsen, bekræftelsesmailen, kalenderinvitationen, 404-siden. Det er de steder, der oftest bliver glemt, og det er dér, kunden afgør, om virksomheden er seriøs. Gå hver vej igennem på hvert sprog før lanceringen.

7. Hvem der holder det opdateret

Aftal en regel for fremtiden: udkommer nyt indhold på alle sprog på én gang, eller senere? Hvem oversætter, hvem tjekker? Maskinoversættelse giver et godt udkast, men salgstekster og priser bør læses af en, der kender sproget og markedet.

En god sikring er et system, der ikke udgiver en side uden alle sprogversioner, eller som tydeligt viser, hvad der mangler.

Hvor du starter

Vælg ét nyt marked, lav en søgeordsliste og lokale priser til det, og oversæt de vigtigste sider: forsiden, ydelserne, kontakt. Tilføj resten gradvist.

Vi designer og bygger flersprogede hjemmesider fra første dag, ligesom vores egen på fire sprog. Se, hvordan vi arbejder med hjemmesider.